Dette er prinsesse skattejagten for børn på 4-5 år, du finder en prinsesse skattejagt til børn fra 6-8 år her
På prinsesse Celestes slot er en tyv brudt ind og har stjålet et skrin fuld af flotte funklende diamanter, og hun har brug for hjælp til at finde det igen. Nu er det derfor op til børnene at skaffe diamanterne tilbage, og på vej til skatten møder de mange sjove udfordringer.
Sådan foregår prinsesse skattejagten
Ved i alt 8 poster skal børnene løse en opgave for at finde frem til en prinsessekrone, som de slår op i sporoversigten for at finde placeringen af næste post. Opgaverne veksler mellem labyrinter, puslespil og billedgenkendelse m.m. Du bestemmer selv gemmesteder for posterne, og kan dermed arrangere skattejagten hvor som helst.
Hvor mange børn kan deltage?
Du kan sagtens arrangere denne skattejagt for et enkelt barn såvel som for flere. Opdel gerne børnene i hold hvis der er flere end 5 deltagere. Vær opmærksom på at holdene så ikke bør finde posterne de samme steder. Antal af gemmesteder for posterne afgør, hvor mange hold der kan være med.
I den medfølgende vejledning finder du en præcis beskrivelse af, hvordan du gør ved holdopdeling, såvel som en udførlig beskrivelse af alle forberedelser og udførelse af skattejagten.
Skal en voksen ledsage børnene?
Det er nødvendigt at en voksen eller et stort barn ledsager deltagerne under hele skattejagten. Indledning og opgavebeskrivelser skal læses højt for børnene, og de kan eventuelt få brug for lidt hjælp til opgaverne.
Husk dog, at børn vil helst selv! Giv dem god tid til at finde posterne og løse opgaverne, og bidrag blot med små hints, hvis de går i stå.
Hvad modtager jeg og hvordan?
Til en skattejagt hører selvfølgelig en passende skat, som du selv står for, men ellers modtager du alt hvad du ellers skal bruge i en færdig printfil øjeblikkeligt efter køb. På kvitteringssiden finder du links til skattejagten, som du desuden modtager i en e-mail. Linkene er tilgængelige i 14 dage, så husk at hente det ned lokalt. Dermed kan du printe fra det uendeligt antal gange.
Du modtager følgende:
- Skattejagt med 8 poster til børn fra ca 4-5 år
Hver post består af en sjov opgave, der skal løses i fællesskab. Den første udleverer du til børnene, resten finder de selv. - Sporoversigt
Dette skema med 14 symboler/prisessekroner gør det muligt for dig at bestemme skjulestederne. Ud for hvert symbol angiver du et gemmested, men kun de 8 af gemmestederne bruges reelt til posterne, resten er skalkeskjul. Du kan vælge enten at skrive eller tegne gemmestedet ind. - Diplom
Print et diplom til hver af deltagerne og læg dem sammen med skatten eller udlevér til sidst. - Vejledning
Denne beskriver i detaljer hvordan du sætter skattejagten op. - Invitation til prinsesse fest i A5 format
Teksten i invitationen kan redigeres i Adobe Reader før print.
Udvidelse af skattejagten
Tilføj eventuelt en sjov aktivitet til skattejagten, som omfatter lidt fysiske udfordringer. Lav en forhindringsbane eller læg puder ud til en omgang “Jorden er giftig” og udlevér først det næste spor når legen er færdig.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.