Aktiviteter - efterår

Aktiviteter for børn i efteråret

Efteråret er en smuk årstid, og indbyder til ture ud i naturen, men det kan indimellem være svært at få børnene til at gå med, med mindre der arrangeres nogle aktiviteter på vejen. Her finder du inspiration til noget i kan lave sammen.

Blade i flotte farver

Saml de flotteste blade I kan finde og læg dem i pres et par uger. Læg avispapir omkring bladene i en tyk bog. Sørg for at lægge mursten eller tunge bøger ovenpå. Skift eventuelt avispapiret ud løbende, hvis det bliver for fugtigt. Efter ca. to uger er bladene klar til at klistre på et stykke pap eller i et kladdehæfte, og sammen kan I skrive navnet på træerne de kommer fra. I kan også vælge at laminere bladene og bruge det som ophæng eller dækkeservietter.

Prøv at finde blade i så mange forskellige farver som muligt og lav en flot krans ved hjælp af ståltråd.

De helt store bunker blade I samler sammen, indbyder desuden til en rulletur og bladkampe.

Halloween skattejagtAktivitetshæfter og skattejagter til efterårsferien og Halloween. Hent med det samme og print masser af sjov underholdning til børnene.

Se de mange aktiviteter her

 

Små huse i naturens materialer

Saml pinde, grankogler, sten og mos og byg små huse ude i naturen. Tag evt. garn med til at binde materialerne sammen og små figurer der kan bruges som dukker til husene.

Sejlskibe af blåmuslingeskaller

Sejlskibe af blåmuslingeskaller

Skal I en tur på stranden, så prøv at finde blåmuslingeskaller til at lave små både med sejl. Lim sejlet dobbelt sammen om en tandstikker, og sæt det fast i bunden af muslingeskallen ved hjælp af en lille klump modellervoks eller elefantsnot. Muslingeskallen skal være stor for at den kan flyde – gerne lidt større end, hvad der ses på billedet her.

Lakér evt. sejlet med vandfast lak, så det kan klare et par ture i vandet.
Hent sejl til print her

Varde af sten

Byg et tårn af sten, hvem kan lave det højeste?

Lommelygte tur

Det er altid spændende at finde vej i mørket. Prøv at gå en tur med børnene i tusmørket udstyret med hver deres lommelygte. Lad dem som opgave finde en række ting på deres vej: en bænkebider, 5 blade, 3 kogler eller hvad du ellers kan finde på, og som du ved findes i området.

Opgavebog Disse aktivitetshæfter til print er spækket med sjove opgaver og er alletiders underholdning til en regnvejrsdag.

Køb og print med det samme

 

Efterår er lig med blæst – det bedste dragevejr der findes

I kan bygge jeres egen drage, eller vælge den lidt nemmere løsning, hvor den blot skal dekoreres. Hos Creativ Company kan i købe drage og textiltusser og så ellers sætte børnene igang med at tegne på dragen, før den sættes fri i vinden.
Køb drage og textiltusser her

Mere spændende vil selvfølgelig være at bygge sin egen drage. Der findes adskillige vejledninger til dette på nettet. Vi har fundet en ret simpel én hos ”Skoven i Skolen” som I kan prøve kræfter med.
Byg en drage – se vejledningen her

Kastanjedyr

Og så er der jo altid den klassiske, som de fleste kender fra deres barndom. At finde et stort kastanjetræ for at samle kastanjer til kastanjedyrsproduktion. Hvis du har glemt hvordan de laves, kan du finde en lille beskrivelse her

I alt 16 sider med opgaver og spil lige til at printe. Sudoku, prik til prik, billedkryds, find fem fejl og meget meget mere til børn fra 8 år.

kr. 45,00
Leveres som PDF

Skal børnene underholdes med sjov læring i efteråret, finder du her det perfekte aktivitetshæfte med masser af varierede opgaver og sjove spil. Hent ned og print med det samme.

kr. 45,00
Leveres som PDF

Send børnene ud på en spændende skattejagt til Halloween festen. Her skal de løse en række sjove opgaver for at finde frem til skatten. Kan afholdes både inden- og udendørs.

kr. 155,00
Leveres som PDF

Skal I holde Halloween fest er denne skattejagt en oplagt aktivitet for børnene. Ved hver post er en lille opgave samt et rim, der leder børnene til næste post.

kr. 95,00
Leveres som PDF