Dette er skovskattejagten for børn på 8-10 år, du finder en skovskattejagt til børn fra 6-7 år her
Er I klar til at bruge jeres viden og færdigheder til at finde frem til den rigtige fuglerede? Gør jer klar til en sjov og lærerig skovskattejagt, hvor naturen er jeres bedste ven, og skovens hemmeligheder venter på at blive afsløret!
Hvad går skattejagten ud på?
I skattejagten skal børnene finde frem til den fugl, der har mistet et æg fra sin rede. De bliver præsenteret for en række fuglearter, der alle findes i den danske natur, og skal nu ud at lede efter 9 poster med opgaver. Hver opgave skal løses korrekt for at kunne udelukke én af fuglene.
Opgaverne veksler mellem billedgenkendelse, labyrinter og afkodning m.m. og ved hver opgave er desuden en sjov information om en fugleart. Informationen er ikke en del af opgaven, men blot lidt ekstra viden for børn der er nysgerrige på vores natur.
Efter skattejagten kan du endda teste børnene i disse informationer, ved hjælp af en medfølgende quiz. Giv gerne børnene besked om dette på forhånd, så det motiverer dem til at læse informationen.
Hvor mange børn kan deltage?
Du kan sagtens arrangere denne skattejagt for et enkelt såvel som for flere børn. Opdel gerne børnene i hold hvis der er flere end 5 deltagere.
Print ét sæt poster for hvert hold. Læg eventuelt posterne i kuverter og sørg for at skrive udenpå kuverten hvilket hold den tilhører.
Hvor kan skattejagten foregå?
Skattejagten kan arrangeres hvor som helst. Brug den på gåturen hvor du i forvejen har placeret posterne langs ruten, eller udlevér dem løbende på vejen. Du kan også arrangere den i et afgrænset område og sende børnene ud at lede. Lav eventuelt et kort over området og markér på kortet hvor posterne er gemt. Opgaverne behøver ikke løses i en bestemt rækkefølge, hvormed børnene kan lede frit efter posterne.
Hvad modtager jeg og hvordan?
Til en skattejagt hører selvfølgelig en passende skat, som du selv står for, men ellers modtager du alt hvad du ellers skal bruge i en færdig printfil øjeblikkeligt efter køb. På kvitteringssiden finder du links til skattejagten, som du desuden modtager i en e-mail. Linkene er tilgængelige i 14 dage, så husk at hente det ned lokalt. Dermed kan du printe fra det uendeligt antal gange.
Du modtager følgende:
- Indledning med oversigt over de mistænkte dyr
- 9 poster
Hver post består af en opgave der skal løses i fællesskab samt en infoboks om en fugleart - Diplom
Print et diplom til hver af deltagerne og udlevér efter endt skattejagt. - Vejledning
Denne beskriver i detaljer hvordan du sætter skattejagten op. - Quiz
En opfølgende quiz med spørgsmål og svar om de forskellige fuglearter i skattejagten.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.