Enhjørning fødselsdag

Enhjørning fødselsdag

Enhjørning temaet er populært til børnefødselsdage, og skal du arrangere den ultimative enhjørning fest, finder du her nogle gode råd til hvordan du pynter op til festen, hvad du kan underholde børnene med, samt hvad du kan servere.

Der er rig mulighed for at købe fine festartikler i enhjørning tema, men har du tiden til det, er det oplagt at forberede det meste selv. Her på siden kan du endda finde både gratis og betalt download af både pynt og underholdning til festen.

Underholdning til enhjørning fødselsdagen

Vælg et enhjørning navn

Lad børnene vælge deres eget magiske enhjørning navn, når de ankommer til festen, som skrives på et navneskilt og sættes på tøjet. Kan de ikke umiddelbart selv finde på et navn, kan du præsentere dem for en liste med forslag. Ved en søgning på nettet finder du mange gode enhjørning navne som Bella, Luna, Sunshine, Rainbow.. osv.

Send børnene ud på enhjørning skattejagt

At gå på jagt i fællesskab efter poster med opgaver, der til sidst fører til en skat, er det helt store hit til en børnefødselsdag. Det er sjovt og udviklende for børnene at samarbejde om opgaver, der skal løses, og de kan blive nærmest opslugt af legen indtil spændingen udløses og skatten bliver fundet.

Skattejagt til enhjørning fødselsdagen

En skattejagt kan dog være tidskrævende at forberede, og har du allerede lagt mange kræfter i kagedekoration, pynt og udklædning er det måske her, du får brug for en nem løsning. Det får du med denne enhjørning skattejagt til print, og som indeholder alt der skal til for at holde børnene godt beskæftiget med jagt efter poster og løsning af sjove opgaver.

I skattejagten skal børnene skaffe regnbuefarverne tilbage til enhjørningernes dronningerige én efter én og bliver præsenteret for en række sjove udfordringer på vejen.

Nem at forberede

Du skal blot printe skattejagten, klippe og gemme posterne på steder du selv udvælger og så naturligvis sørge for en spændende skat. Der medfølger også et diplom, du kan printe ud til hver af børnene og en invitation til enhjørning fødselsdag, du selv kan redigere før print.

Du finder her en enhjørning skattejagt til børn på 4-5 år samt en skattejagt til børn på 6-8 år.

Skattejagt til enhjørning fødselsdagen

Lav perlekæder i regnbuefaver

Lad børnene udfolde deres kreativitet ved at lave smukke perlearmbånd og perlehalskæder. Læg bunker af perler frem i alle regnbuens farver til en hyggelig kreativ stund.

Fang halen leg

Hvis du har pladsen til det, kan du lave en sjov leg med børnene, hvor de alle skal forme sig til én lang kæde. Giv den forreste et enhjørninghorn på hovedet og lad derefter de andre tage fat i taljen på personen der står foran.

Sæt en hale på den bageste person, og få alle til at holde fast, når enhjørningens hoved skal forsøge at fange halen.

Farvelæg enhjørning tegninger

Læg enhjørning tegninger og farvekridt på bordet, som de kan sidde og hygge sig med løbende under festen. Hvis man trænger til en lille pause fra festlighederne, er det rart at have noget man kan sidde og fordybe sig i.

Udklædning til enhjørning fødselsdagen

Sæt et enhjørninghorn i håret

Lav et enhjørninghorn til hver af børnene. Det kan gøres meget enkelt ved at klippe og rulle et stykke karton i kegleform og binde et silkebånd i. Lad børnene hygge sig med at pynte deres eget horn med glimmerlim og pailetter. Alternativt findes der et stort udvalg af fine hårbøjler med ører og enhjørninghorn, du i stedet kan købe.

Farvelæg en enhjørningmaske – gratis skabelon

At lave sin egen enhjørningmaske, giver rig mulighed for at være kreativ med farvelægning og dekorering. Her kan du hente en gratis enhjørningmaske til print. Lad børnene selv farvelægge og klippe masken ud, før du sætter elastik i.

Enhjørning maske skabelon til farvelægning

Mal ansigtet og lakér neglene

De fleste synes det er sjovt og festligt at få lakeret negle, og til en enhjørningfest kan du jo lakere dem i alle regnbuens farver. Du kan også investere i noget ansigtsmaling og dekorere de små ansigter med smukke enhjørninger, eller blot male en regnbue på kinden.

Pynt festligt op til enhjørning fødselsdagen

Enhjørning temaet er særdeles farverigt, og du kan vælge at gå med enten pastelfarver eller regnbuefarver og så ellers supplere med masser af glimmer og guld.

Pynt festlokalet op med en ranke af balloner i regnbuefarverne røde, lyserøde, orange, gule, grønne, blå og lilla. Spred farverigt konfetti ud over bordet og lav små enhjørninger i karton som bordkort.

Gør det hele mere personligt ved at hænge en flagranke op med fødselarens navn. På denne enhjørning flagranke kan du tilføje et bogstav til hvert flag, før du printer og samler banneret.

Pynt til enhjørning fødselsdagen

Mad til enhjørning festen

Kager i pastel- og regnbuefarver

Til enhjørning fødselsdagen er der mange muligheder når det kommer til maden. Du bestemmer selv hvor mange kræfter du vil lægge i det, men hvis du synes det er sjovt at pynte kager, er der rig mulighed for at gå “all in” med flotte farver i glasur og fondant. Du kan også bage 7 lagkagebunde i hver sin regnbuefarve, og dermed sørge for et virkelig flot snit. Eller du kan servere muffins pyntet med smørcreme i flotte pastelfarver.

Kage til enhjørning fødselsdagen

Fødselsdagsboller og pølsehorn med partypicks

Det traditionelle at starte ud med til en børnefødselsdag er nogle lækre fødselsdagsboller eller en portion pølsehorn, alt efter hvad dit fødselsdagsbarn hælder mest til. Til at pynte med kan du her hente små gratis enhjørning og regnbue udklip lige til at printe og lime på tandstikkere.

Pynt til enhjørning fødselsdagen

Enhjørning isdessert med vaffel

Dette er en ret enkel opskrift på en dekorativ enhjørning dessert. Dyp isvafler i glasur eller smeltet chokolade, pynt dem med farverigt krymmel så de bliver til flotte enhjørninghorn. Server dem enkeltvis med toppen nedad på hver sin tallerken med et par kugler is ved siden af.

Regnbue frugtspyd

I den sunde, og lige så dekorative ende, kan du lave frugtspyd i regnbuefarver indeholdende jordbær, cantaloupe melon/mandarin, ananas, grønne vindruer/kiwi, blå/lilla vindruer.

Denne skattejagt er det perfekte supplement til børnefødselsdagen med enhjørning tema. Her skal børnene lede efter spor og løse sjove opgaver, der skaffer regnbuens farver tilbage til enhjørningerne. Giv børnene en oplevelse fyldt med magi og eventyr, de sent vil glemme.

kr. 155,00
Leveres som PDF

Gør jer klar til en magisk enhjørning skattejagt, hvor børnene skal skaffe regnbuens farver tilbage til enhjørningernes dronningerige. Med hjælp fra symbolerne i sporoversigten, skal de finde deres vej til gemmestederne, hvor opgaverne venter på dem.

kr. 145,00
Leveres som PDF

Malebog med 11 flotte tegninger af enhjørninger til farvelægning. Hent ned med det samme og print selv.

kr. 28,00
Leveres som PDF